Kategori: Møbler

  • Vælg den rigtige kontorstol til hjemmekontoret med vores guide

    Vælg den rigtige kontorstol til hjemmekontoret med vores guide

    Hjemmekontoret er blevet et populært fænomen, der ikke ser ud til at være på vej retur, tværtimod. Rigtig mange danskere har efterhånden indrettet sig med sit eget hjemmekontor, hvor enten nogle af arbejdsdagene eller ligefrem alle arbejdsdagene tilbringes. Der er stor forskel på, om du arbejder hjemmefra en gang i mellem, og så på om du har faste arbejdsdage derhjemme. Det faste arbejde hjemmefra stiller nogle helt andre og større krav til hjemmekontoret, således at du opnår et godt arbejdsmiljø. I denne artikel sætter vi skarpt ind på kontorstolen til hjemmekontoret.

    Dårlige kontorstole og spisebordsstole giver skader og ømme muskler

    Kontorstolen må siges at være et af de absolut vigtige elementer i et sundt arbejdsmiljø. Sidder du på en spisebordsstol og arbejder i mange timer ugentligt, vil du unægtelig stifte bekendtskab med problemer og smerter, der er udløst af en upraktisk arbejdsstilling. Dette er du heller ikke sikret mod, bare fordi du køber dig en kontorstol. Der er simpelthen så milevid forskel på kontorstole, hvor nogle kan føre til ømhed, hovedpine og skader på nakke og ryg, mens andre kan støtte den optimale arbejdsstilling.

    Disse features skal du holde øje med, når du vil købe en ny kontorstol

    Når du er på udkig efter en kontorstol, er det vigtigt, at du sørger for, at den er justerbar. Jo flere måder den kan justeres på, desto bedre muligheder har du for at tilpasse stolen, så den passer til netop din krop. Vi er alle bygget forskelligt, hvorfor en prototype af en stol ikke passer til alle kroppe. Det vil være et godt udgangspunkt, hvis stolen har følgende features:

    • Justerbar rygstøtte
    • Justerbare armlæn
    • Runding foran i sædet
    • Justerbar højde på stolen

    Nogle problemer kan løses blot ved at indstille stolen korrekt. Det kræver naturligvis, at stolen i forvejen passer til netop din krop. Er stolen indstillet for lavt i forhold til bordet, vil du komme til at sidde og spænde i nakken og skuldrene, mens du holder armene oppe, så de passer til tastaturet. Dette kan løses ved at sænke bordet eller hæve stolen.

    Det kan være en fordel at vælge en stol med armlæn, så du kan hvile albuerne på disse. Dette hjælper dig yderligere til at slappe af i nakken og skuldrene. Har du et hjemmekontor, hvor der kommer kunder ind, er armlæn ligeledes en fordel. I stedet for at sidde med korslagte arme og se afvisende ud, kan du roligt hvile armene på armlænene. Dette vil give dit kropssprog et åbent og modtageligt signal for kunderne.

    Det er vigtigt, at der er en blød afrunding forrest på sædet. Er kanten for markant, har det en negativ indflydelse på både komforten og blodforsyningen til benene. Blodforsyningen til benene er i forvejen sat prøve, da man sidder med benene bøjet i en 45 graders vinkel i mange timer dagligt.

    Når det kommer til designet på stolen, skal du naturligvis gå efter en stol, der passer til din smag og til det udtryk, du gerne vil have, at dit hjemmekontor udstråler. Der er dog også nogle praktiske overvejelser, du bør gøre dig, når det gælder designet.

    Det er nemlig ikke helt lige meget, hvilket materiale din stol er overtrukket med. Det er yderst vigtigt, at betrækket er fast. Hvis det er løst og glider rundt, vil det først og fremmest gå ud over komforten, men du vil automatisk komme til at side og spænde i musklerne for at modvirke at glide rundt på stolen.

    Polstringen på stolen har stor indflydelse på komforten

    Er der meget varmt på dit hjemmekontor, eller sveder du naturligt meget let, kan det være en god idé at overveje en kontorstol med net frem for en polstret stol. Nettet gør det lettere for huden at ånde, hvorimod en polstret stol til en vis grad kan have en isolerende effekt.

    Minimalistisk, klassisk eller vintage look på din nye kontorstol?

    I forhold til selve designet, findes der et kæmpestort udvalg, så det burde være nemt at finde en kontorstol, der falder i din smag. Vil du gerne give dit kontor et let udtryk, kan du se nærmere efter en stol i en neutral farve og med et slankt udtryk. Det kan eksempelvis være en sort moderne kontorstol med ben af metal. Klassisk og stilrent. Du kan også gå i den helt modsatte boldgade og finde en kontorstol med et lækkert vintage look. Vintage stilen kan være med til at give dit kontor et hjemligt, varmt og hyggeligt udtryk.

    Ergonomisk kontorstol med ”Active Sitting”

    Ergonomien i kontorstolen er vigtig. Når man taler om ergonomi, så betyder det, at produktet er udviklet til at støtte kroppen korrekt. Her kommer et nyt fænomen ind i billedet, nemlig ”Active Sitting”. Hvis en kontorstol er designet med active sitting, har den meget mere bevægelighed end en almindelig kontorstol.

    Med active sitting kan sædet både vippe frem, tilbage og til begge sider. Vores kroppe er fra naturens side designet til at være i konstant bevægelse. Det er derfor ekstremt unaturligt for kroppen at sidde stille i timevis dag efter dag, som de fleste typer kontorarbejde foreskriver. Sidder man så på en stol, der ikke er særlig bevægelig, gør man det kun værre. En stol uden active sitting fastlåser kroppen i samme position, måske med enkelte afvigelser, hvis ryglænet kan vippe tilbage. Dette giver et konstant pres på de samme muskler og på rygsøjlen.

    Har din stol active sitting, følger den ergonomisk med, når du bevæger bækkenet. Det betyder, at dit trykpunkt er konstant skiftende, hvilket aflaster de øvrige steder i kroppen. Derudover kan du strække benene ud, når du har en stol med active sitting, hvilket øger blodomløbet i benene. Da stolen er meget eftergivelig i ryglænet, falder du heller ikke hen på at læne ryggen op af stolen, så musklerne slet ikke stimuleres.

    Derfor er kontorstolen den bedste og mest velovervejede investering til kontoret

    Skal du foretage én god investering til dit hjemmekontor, så glem alt om maling, pynt andre ting til kontoret. Kontorstolen skal sørge for, at du kan sidde komfortabelt og dermed yde dit bedste på dit arbejde. Det kan du ikke, hvis du døjer med hovedpine og smerter. Brug tid på at undersøge forskellige modeller af kontorstole, så du er sikker på, at du ikke bare køber den billigste, men at du køber den bedste kontorstol, som matcher alle dine behov. Du kan finde et stort udvalg af gode kontorstole online.

  • Sådan finder du den perfekte lænestol – 6 gode råd

    Sådan finder du den perfekte lænestol – 6 gode råd

    Ligesom du naturligvis gerne vil have det rette skuffedarium derhjemme, får du også brug for den helt rette lænestol. Der er et stort marked for denne type stol, og derfor kan det også være svært at finde rundt i, hvilken model du bør vælge.

    Det er vigtigt, at du finder en komfortabel og flot stol, som du kan anvende i en årrække. Derfor skal stolen være behagelig at sidde i, ligesom den også skal passe til den indretningsstil, som du har valgt i hjemmet. Hvis du gerne vil vide mere om, hvad du bør kigge efter i en lænestol, kan du blot læse videre. Her finder du seks gode råd til, hvordan du finder den perfekte lænestol.

    1: Formålet med lænestolen

    Når du gerne vil have en ny lænestol, bør du først blive afklaret med, hvilket formål lænestolen skal tjene. Det lyder måske lidt underligt, for naturligvis skal du bruge stolen til at sidde i. Men der er faktisk flere forskellige formål med lænestole.

    Nogle mennesker anvender stolen som en slags hyggekrog i hjørnet af et lokale. Her kan du sidde lidt afskærmet fra resten af lokalet og fordybe dig i en god bog, strikkeri eller noget tredje.

    Lænestolen kan dog også sagtens være en del af det øvrige møblement i stuen. I så fald skal den nok placeres mere centralt i rummet. Måske kan du kombinere den med et sofasystem eller en lignende lænestol.

    Når du gerne vil købe en ny lænestol til dit hjem, er det derfor en god idé at blive helt afklaret med, hvad du egentlig vil bruge stolen til. Det gør det langt nemmere for dig at vælge den rette lænestol til netop det formål.

    2: Skal lænestolen passe ind eller skille sig ud?

    I forbindelse med at du gerne vil købe en ny lænestol, bør du også overveje, hvorvidt stolen skal passe til dit øvrige møblement. Du bestemmer nemlig selv, hvorvidt lænestolen skal være en naturlig forlængelse af de møbler, som du allerede har i stuen. Eller om den i stedet skal være et twist i indretningen.

    Hvis du ønsker, at lænestolen skal passe til dine nuværende møbler, bør du have disse in mente, når du udvælger stolen. I så fald vil det være en god idé at gå efter en enkelt lænestol, der harmonerer med de møbler, som du allerede har.

    Du kan også vælge en lænestol, der skiller sig ud. I så fald har du mere frie tøjler. Hvis den øvrige del af stuens indretning er meget sammenhængende, kan du godt vælge en stol, der skiller sig lidt ud. Det kan for eksempel være &Tradition Little Petra. Det er en lænestol med et enkelt og stilfuldt design, der ofte skaber et flot og diskret twist i indretningen.

    3: Komfort

    En lænestol er for de fleste mennesker lig med en høj komfort. Det er nemlig en stol, som du gerne vil kunne sætte dig ned i og så slappe af. Det kræver naturligvis, at stolen så også er behagelig at side i.

    Hvorvidt en lænestol er behagelig, er langt hen ad vejen et smagsspørgsmål. For nogles vedkommende kan lænestolen ikke blive blød nok, hvorimod andre foretrækker en mere fast lænestol. Derfor er det uden tvivl nemmest at finde den rette komfort, når du selv prøver stolene.

    Hvis du gerne vil have en ultimativ komfort, er det en god idé med en lænestol, der tilbyder dig en solid støtte. Derfor kan det være en god idé at vælge en lænestol, der både støtter din ryg, nakke og hoved. På den måde kan du slappe helt af i kroppen og lade lænestolen holde dig.

    Derudover kan du forbedre komforten endnu mere ved at købe en matchende fodskammel til lænestolen. Således kan du slå benene op efter en lang dag på farten. Den slags komfort kan du ikke sætte en pris på.

    4: Det visuelle udtryk

    De fleste mennesker vil også gerne have en lænestol, der pynter i hjemmet. Hvad der udgør en flot lænestol er igen et smagsspørgsmål. Heldigvis findes der mange gode bud blandt de danske designere. Der findes nemlig utallige flotte designs, der efterhånden er blevet til klassikere. Hvis du derfor elsker dansk design, og du gerne vil have en formidabel lænestol, skal du nok finde det rette valg.

    Nogle mennesker føler, at de skal vælge mellem en komfortabel model eller æstetik. Det er heldigvis ikke tilfældet for mange designs. Her kan du både få i pose og sæk, så at sige. Der findes nemlig utallige lænestole, der formår at kombinere et flot ydre med en behagelig stol. Derfor kan du sagtens tillade dig at stille krav til begge dele, når du gerne vil have en lænestol.

    5: Statisk eller dynamisk

    Lænestole kommer i alverdens forskellige varianter. Derfor har du også mulighed for at selv at vælge, om din lænestol skal være en statisk del af din indretning. Eller om de i stedet skal være mere mobil. Det kommer igen an på, hvad formålet med lænestolen er.

    Hvis du gerne vil bruge lænestolen som en del af en hyggekrog, er det en god idé med et fast møbel. Her skal møblet ikke kun være behageligt at sidde i. Det skal også hjælpe med at afgrænse hjørnet.

    Men hvis du gerne vil have en mere mobil lænestol, kan du med fordel vælge en model med hjul. På den måde kan du let og nemt flytte lænestolen rundt efter behov. Det gør lænestolen til en mere dynamisk del af indretningen.

    Hvis du gerne vil have en mobil lænestol med en vis stabilitet, kan du også vælge en lettere lænestol. På den måde kan du let flytte lænestolen, efter hvor du ønsker at placere den.

    6: Sæt eller enkeltvis

    Når du gerne vil have en lænestol, bør du også overveje, hvorvidt lænestolen skal være et enkelt møbel eller en del af et sæt. Med lænestole kan du nemlig vælge mellem begge dele.

    Et sæt af lænestole er ofte en mere social løsning. Her indbyder møblementet nemlig til, at I sidder flere sammen. Derimod egner en enkeltstående lænestol sig mere til en hyggekrog, hvor du kan fordybe dig alene. Derfor afhænger det rette valg igen af, hvad du ønsker at anvende lænestolen til.

  • 3 gode grunde til at vælge et stort sminkebord og 3 tips til at få mest ud af bordet

    3 gode grunde til at vælge et stort sminkebord og 3 tips til at få mest ud af bordet

    Er du på udkig efter et smukt sminkebord til dit hjem? Sminkeborde er både smukke og praktiske og mange kvinder ønsker sig et sminkebord allerede fra de er helt små piger. Nu er tiden måske endeligt kommet til, at du skal have dit første sminkebord? Men hvad skal man lige gå efter, og hvordan får man mest ud af sit sminkebord? Det kan du læse mere om lige her.

    Hvilken størrelse sminkebord skal man vælge?

    Det er et spørgsmål som mange kvinder stiller dem selv, når de skal ud og købe dem et sminkebord. Her skal du selvfølgelig tænke over størrelsen på din bolig. For at du bliver glad for dit sminkebord, skal det selvfølgelig passe godt ind i dit hjem. Så du skal selvfølgelig vælge et sminkebord, der harmonerer i størrelsen med dit hjem. Når det er sagt, er det dog rart at have god plads, når man skal lægge make up. Gå derfor efter det største sminkebord, som du har plads til.

    Det er rart at have alt sin make up samlet et sted

    Når man køber et sminkebord og skal sidde og lægge make up ved det, så er det rart at have alt sin make up samlet et sted. Derfor er det en god ide, at vælge et sminkebord som kan rumme alt din make up og dine make up pensler. Så når du først har sat dig for at lægge make up, så skal du ikke rejse dig for, at finde en øjnskygge eller en læbestift. Nej så har du alt din make up til rådighed og kan dermed lægge lige præcis den make up som du har lyst til, uden først at skulle finde make up frem fra andre steder.

    Sørg for at have plads til dine renseprodukter

    Der er rigtig mange renseprodukter og renseserier der ikke kræver vand. Er det også tilfældet for din renserutine, så vil det være optimalt for dig også at have plads til dine renseprodukter i dit sminkebord. Så hver morgen så kan du blot sætte dig ved dit sminkebord og ordne alt, hvad der skal ordnes ved dit ansigt. På den måde gør du rutinen langt mere effektiv for dig selv. Desuden er det også dejligt at sidde ned og ordne sin hud.

    Vælg et sminkebord med god rumfordeling

    Når du skal vælge et sminkebord, så er det en god ide at tænke over rumfordelingen af det. Hvilke produkter har du og hvilken type opbevaring af din make up og renseprodukter har du behov for? For at du får mest ud af dit sminkebord er det vigtigt at det har den rumfordeling som passer bedst for dig. Det vil give dig størst glæde, at du let kan komme til de ting, som du skal bruge, og at der er plads til alle dine ting – uden at de skal ligge rodet sammen.

    Sørg for godt lys nær dit sminkebord

    Når man skal lægge make up er det super vigtigt med godt lys. Det bedste lys til at lægge make up i er naturligt lys, så et godt tip er også at placere dit sminkebord ved naturligt lys. Det bedste vil faktisk være, hvis du kommer til at sidde, så du for solens stråler direkte på dit ansigt. Så vil du bedst kunne se præcist hvordan din make up ligger. Derudover er solens lys også klart det bedste til for eksempel at plukke øjenbryn i, fordi at man langt nemmere kan se alle hårene i lige netop det lys. Alternativt skal du vælge en rigtig god lampe til at have stående på eller ved dit sminkebord.

    Vælg et sminkebord der kan vaskes af 

    Det kan næsten ikke undgås, at man taber en smule pudder, foundation eller øjenskygge, når man bruger bordet. Derfor er det en rigtig god ide at vælge et sminkebord, som er let at gøre rent og tørre af. Gamle make up rester på ens sminkebord er nemlig ikke særlig pæne at kigge på. Så gå efter et sminkebord i en god holdbarhed, og som nemt kan tørres af med en ren klud.

     

  • 4 gode grunde til at vælge et hvidt sminkebord, og 4 ting du skal overveje inden køb

    4 gode grunde til at vælge et hvidt sminkebord, og 4 ting du skal overveje inden køb

    Overvejer du, om du skal have et sminkebord? Så kan det være en rigtig god idé at vælge et, der er hvidt. Sminkeborde er generelt flotte og super praktiske, så du vil uden tvivl drage nytte af det, uanset hvilken farve, som du vælger. Dog er der nogle fordele ved det hvide bord, som er meget gavnlige.

    Fordele ved et hvidt sminkebord: Smukt og elegant

    En af fordelene ved et hvidt sminkebord er, at den hvide farve gør bordet ekstra smukt og ekstra elegant. Sminkeborde er stort set altid smukke og elegante alligevel, men den hvide farver tager bordet op på et helt nyt niveau. Hvide sminkeborde er rigtig populære, så der findes mange forskellige af dem, så du kan finde det hvide sminkebord, der passer helt perfekt til dig.

    Fordele ved et hvidt sminkebord: Nem rengøring

    Den hvide farve er med til at bordet er nemt at gøre rent. Spilder du makeup på bordet, vil det nemlig kunne ses tydeligt imod bordets overflade. Kontrasten imellem alt fra eyeliner til foundation vil nemlig stå meget frem, grundet den hvide farve. Det betyder, at bordet måske skal rengøres forholdsvis tit, men det betyder bare, at du får en meget hygiejnisk oplevelse ud af det.

    Fordele ved et hvidt sminkebord: Bringer lys til værelset

    I Danmark er mange af vores møbler hvide, vores loft er hvidt, vores gulve er lyse og vores vægge er hvide. Hvorfor er de det? Det er fordi den hvide farve er med til at åbne et værelse op, så det virker større, og det er med til at skabe mere lys inde på værelset. Den sorte farver suger al lys til sig, men den hvide gør det modsatte, så lyset bliver reflekteret på resten af værelset.

    Fordele ved et hvidt sminkebord: Passer ind i alle værelser

    Derudover passer et hvidt sminkebord ind i alle værelser. Hvid er en neutral farve, som kan fungere med alle andre farver. Farven er ikke dominerende eller larmende, så bordet vil kunne stå smukt sammen med mange andre typer af møbler og alle andre farver. Uanset hvilken stil, du har i dit hjem, ved du, at et hvidt sminkebord ikke vil bryde den op.

    Inden køb: Husk spejlet

    Nu ved du, hvorfor det er en god idé med et hvidt skrivebord. Dog er der nogle andre ting, du også bør overveje, inden du køber et sminkebord. Én af de vigtigste ting er bordets spejl. Ikke alle sminkeborde kommer med spejl. Ved nogle sminkeborde er det tænkt, at du selv kan købe et spejl ved siden af, som du kan hænge op.

    Det er lidt ekstra besværligt, end hvis bordet kom med et spejl, men på den anden side giver det dig mulighed for at vælge et spejl, som du er helt vildt med. Du er nødt til at vælge, hvad du bedst kan lide.

    Inden køb: Bordets dybde

    Når du skal have et sminkebord, skal du også overveje, hvor dybt det skal være. Altså, hvor langt der er fra bordets yderste kant og ind til væggen. Når det handler om sminkeborde, er det nemlig meget vigtigt, at der er rigelig med bordplads og overflade, hvor du kan stille dine ting på.

    Hvis bordet er smalt, kan det blive meget upraktisk at lægge makeup ved det, og det er jo det helt modsatte af bordets formål.

    Inden køb: Bordets størrelse

    Men det er ikke kun dybden, der tæller, når det kommer til sminkebordets størrelse. Bordet højde, bredde og længde betyder også meget. Hvis bordet er for stort, kan det komme til at virke mere klodset end elegant. Men hvis bordet er for småt, kan det også være upraktisk.

    Du kan også hænde at finde et bord, der er for højt eller for lavt, så det ikke passer til den skammel eller stol, som du havde tænkt dig at bruge. For at undgå problemer, kan det være smart at opmåle det sted, hvor du gerne vil have bordet til at stå, samt den stol, du har i tankerne, så du er mere sikker på, at alting kommer til at passe sammen.

    Inden køb: Bordets opbevaringsmuligheder

    Sidst, men ikke mindst, skal du huske at tænke over, om bordet har nok opbevaring. Hvis bordet ikke har nogle skuffer, kan det ende med, at alt din makeup altid står fremme. Det kan komme til at se meget rodet ud, og bordet vil miste den fornemmelse af elegance, det ellers skulle have suppleret.

    Derfor skal du holde øje med bordets muligheder inden for opbevaring, inden du køber. Du kan for eksempel finde borde, der har store skuffer under overfladen og mindre skuffer ovenpå, så du får mest mulig plads.

    Det bedste sminkebord

    Hvad er det bedste sminkebord? Det kommer selvfølgelig an på den individuelle persons behov. Alligevel er der nogle fællesnævnere for alle. Hvis du vil have et sminkebord, handler det ofte både om funktion og elegance, og det kan du få med et hvidt sminkebord. Kend dine krav inden du vælger et bord; på den måde bliver det meget nemmere at vælge det helt rigtige sminkebord til dig.

Indhold